Filson Buckeye Folding Knife

Filson har styr på tøj og udstyr til dit vilde liv, og nu er de gået sammen med den amerikanske smed og læderarbejder Robb Gray om at lave et skarpt værktøj til dine eventyr. Filson Buckeye Folding Knife består af et træskæfte og et blad af stenvasket rustfrit stål, så resultatet nærmest ligner en udstillingsgenstand fremfor et brugbart stykke værktøj, men det skader vel ikke at have stilet udstyr ved hånden. Hver af de håndlavede knive er i øvrigt nummererede og forsynet med dokumentation, mens du også får en læderskede til at have den med omkring. Og husk nu, at den ikke skal med i byen, men det behøver vi jo nærmest ikke sige, vel?