Gassen er ved at gå af Fidget Spinner blusset, men det er stadig et sjovt legetøj, og en Fidget Stick forlænger lige levetiden lidt endnu. Her holder du hænderne beskæftiget med en cylinder af bøgetræ med tyngde af silikone i begge ender, så den rejser sig op, når du vælter den, og det giver muligheden for at lave sjove tricks ved at balancere, rulle og kaste med den 9,5 centimeter lange cylinder der vejer 28 gram. Den ændrede form løser også en af de irriterende ting ved en Fidget Spinner, for hvis du nogensinde har givet den til et lille barn, så ved du også, at deres små hænder har svært ved at spinne med den. Det problem har de ikke med en Fidget Stick.