Din pung indeholder værdifulde sager til at overleve inde i storbyen med Dankortterminaler og butikker, der hellere end gerne vil tage imod dine penge i bytte for varer, men hvad gør du så lige, når du står midt ude i ingenting? Så skal du have fat i en veludrustet pung som Esee Izula Gear Wallet Kit. Her har du plads til pengene, mens der også er ekstraudstyr som fiskekroge, en bålstarter, et pilehoved, et kompas, en skarp klinge af titanium og en nøgle til at befri dig fra et sæt håndjern. Det er sådan noget grej, der kan redde dit liv.