En familiepizza fra din lokale dejsnedker er muligvis nok til at tilfredsstille selv den største mave, men som sædvanlig tager gutterne hos Epic Meal Time den lige skridtet videre. Et gigantisk skridt videre. Som du kan se i videoen ovenover, har de nemlig smækket en episk pizza sammen på hele 100 pund, eller 45 kilo, og moppedrengen er læsset med 150.000 kalorier og lige knap 10 kilo rent fedt. Hvis du ikke bliver mæt af den her, er der ingenting, der kan dæmpe din sult.