Golf er et klassisk spil, hvor den store udvikling gennem de seneste mange år er sket med det udstyr, du har i hænderne. Men hvad med transporten rundt på banen? Jo, du kunne da sætte dig ind i en golfbil, men som du kan se i videoen ovenover, er det langt sejere at cruise rundt i en jetpack. Alt bliver jo federe med en jetpack. Det er den professionelle golfspiller Bubba Watson, Oakley og Martin Jetpack, der står bag det usædvanlige samarbejde, og det giver en række fede fordele, når du kæmper mod banen. For pokker, hvor kunne det være fedt at troppe op på teestedet med sådan en flyver.