Kalenderen viser snart 23. maj, og så er der biografpremiere på den nye Solo: A Star Wars Story. I den anledning skruer Lucasfilm op for hypen ved at lade skuespillerne forkæle fans med unikke indblik i filmens univers, og nu er turen kommet til Donald Glover, der her i videoen guider rundt i Tusindårsfalkens fede features. Det viser jo bare med al sin simpelhed, at Lucasfilm ved, hvad vi vil have, for det hele er lavet i samme stil som MTV Cribs med en gennemgang af de forskellige værelser og ekstraudstyr, som følger med sådan et rumskib.