De fleste, der bruger meget tid i sadlen ved det. Det er fedt med musik i ørerne, når du suser ud ad landevejen, men det er besværligt med headphones og du hører trafikken omkring dårligere end, hvis du ikke havde dem på. For nemhedens og sikkerhedens skyld, så var det måske værd at overveje Coros Linx Smart Helmet, som du kan se i galleriet og videoen ovenover. Med denne hjelm, der ligner enhver anden cykelhjelm og beskytter din knold, får du også en masse smart tech. Mest interessant er de såkaldte ‘bone conduction’ højttalere – de sender musikken eller telefonsamtalen igennem dine knogler i kraniet, så du ikke har noget i ørene, og altid har opmærksomhed på trafikken omkring dig. Hjelmen kommer med en app og en remote til cykelstyret.