Will Smith har været nomineret til to Oscars for Ali i 2002 og The Pursuit of Happiness i 2007, men det er aldrig lykkedes at hive den hjem. Så nu prøver han igen, og du kan se, om han har en chance i traileren for filmen Concussion i videoen ovenover. Den virkelige historie følger Will Smith som neuropatologen Bennet Omalu, der opdagede hjerneskader hos to døde NFL-spillere og derefter fandt en sammenhæng mellem amerikansk fodbold og hjernesygdommen Chronic traumatic encephalopathy, CTE. Det er selvfølgelig ikke lige drømme-info for ledelsen i NFL, og derfor kæmper lægen for at få sandheden frem om de alvorlige skader. Jeps, det er David mod Goliath – og et virkelig vigtigt emne i NFL.