Hvis du altid har drømt om at bo i et hus, der er bygget i en klippe, så har du muligheden, når Cliff Haven ryger på auktion d. 21. januar. Der er ikke sat nogen minimumspris, så måske kan du gøre et kup. Hvad får du så for skillingerne? Det kan du se i billederne og videoen ovenover, og de tørre fakta inkluderer et hus på 195 kvadratmeter i Montezuma Canyon i staten Utah i USA, hvor du fuldstændigt kan isolere dig fra omverdenen i det selvforsynende hus med egen brønd, en 7.500 liter tank til opsamling af regnvand, solpaneler, dieselgenerator, internet, køkkenhave og endda også vinmarker, hvis du skal have noget godt at drikke. Det er et meget specielt hus til en meget speciel mand.