Amerikanske Carducci har specialiseret sig i at customize ældre motorcykler, så de bliver helt svære at kende. SC3 Adventure Dual Sport er baseret på en Harley Davidson 1200 eller 883 Sportster fra 1993 – 2003, hvor der blandt andet er tilføjet ny tank, svingarm og frontgafler, og det giver en vild kværn, der sagtens kan køre offroad. Konceptet er, at du selv leverer motorcyklen, og så ordner Carducci resten, hvilket betyder, at du skal sende cyklen fra Danmark til deres værksted i Californien. Det er lidt besværligt, men resultatet er det hele værd.