Når du en dag stiller træskoene, gælder det om at have styr på efterlivet, og nu kan du blive begravet i en læderkiste. Det er da pimp. Så kan det da godt være, at du alligevel er pænt ligeglad – du ved, du er jo død – men hvis man siger, at den mand med flest penge på bogen, når han dør har vundet, så er det da ren vinderstil at ligge i den her kiste. Det kan du jo selv bedømme i billederne ovenover og videoen lidt længere nede. Læg i øvrigt også lige mærke til, at der er lige så lækkert på indersiden som på ydersiden, og der er desuden seks læderhåndtag til dine kistebærere, så de også kan føle lidt luksus.