Okay, at kalde det her for et telt svarer vel lidt til at kalde Amalienborg for en toværelses lejlighed. Det er i hvert fald den ultimative luksus-version af et telt, hvis det skal være på den måde. Autonomous Tent Cocoon er designet af arkitekten Harry Gesner, der presser så meget blær som muligt ud af de 65 kvadratmeter med trægulv, fuldt fungerende badeværelse og en dobbeltseng til lidt hygge. Og hvis du får brug for det, kan du skille det hele af på et par dage og transportere det videre til næste sted. Jaja, det er noget længere tid end et almindeligt telt. Prisen er heller ikke helt almindelig.