Du kan i forvejen få din Audi RS6 som stationcar og som coupé, og nu smider tyskerne en ny udgave ind i mikset med den nye Audi RS 5 Sportback. Flere valgmuligheder er altid bedre. Designet oser af Audi-kvalitet med de forførende former, og du får de klassiske dyder med en stor frontgrill, aggressiv styling og to ovale afgangsrør, mens de har beholdt de lækre sager i motorsummet, som du kender fra de nuværende RS-modeller. Jeps, det betyder en V6’er på 2,9 liter med turbo og 450 heste med et moment på 600 Nm, der sender den fra 0-100 km/t på under fire sekunder. Det er noget der rykker, og i videoen herunder får du en smagsprøve på kræfterne.