Du vil stadig få røvfuld af Wolverine, hvis du kaster dig ud i en nærkamp med den Adamantium-forstærkede vildmand, men du vil da i det mindste se lidt sejere ud, hvis du gør det med et sæt Tom Anderson Pantera Hand Claws. Fantasy-våbnet er i det hele taget ikke lavet til blodige opgør, for selvom de 21 cm. lange kløer ser onde ud, så er det svært lige at komme på praktiske anvendelsesmuligheder, og derfor følger der også en udstillingsplade med, så du kan nøjes med at fremvise stål-klingerne. Men så får du til gengæld også et stykke indretning, der ville gøre Wolverine stolt.