Der er noget underligt over de her billeder fra den svenske kunstner og computerspilsdesigner Simon Stålenhag. Og det er lige præcis, hvad der gør dem så fede. Simon Stålenhag blander nemlig almindelige hverdagssituationer fra sit hjemland med sci-fi, så du får snedækkede landskaber med rumskibe og robotter, eller marker med de samme fremtids-agtige tingester, og det fungerer ganske glimrende, men du kan selvfølgelig selv vurdere et udpluk af samlingen i billedserien ovenover. Vi synes i hvert fald, det holder. Og hele udvalget er tilgængeligt til væggen som posters eller med rigtige penselstrøg, mens du også kan vælge at smide det på skins til din elektronik, puder eller tasker. Der er mange muligheder.