Bang & Olufsen holder sig stadig helt i front, når det kommer til fedt HiFi-design, og deres seneste sæt af surroundhøjtalere sparker din stue op i højeste gear. BeoLab 14 består af en subwoofer med tilhørende satellithøjtalere i et kompakt format, der beviser, at man sagtens kan få kompetent lyd uden at gå på kompromis med designet. Sådan. Og så har B&O desuden været så smarte at sørge for, at sættet kan bruges med alle tv-mærker, så du ikke behøver at tilføje en af B&O´s dyre skærme. Du slipper dog ikke for det heftige prismærke på BeoLab 14.