A. Lange & Söhne Lange 1 Moon Phase

At kalde det nye Lange 1 Moon Phase fra den tyske urmager A. Lange & Söhne for et lækkert ur til armen, er næsten ikke at yde det retfærdighed. Det er mere end det. Ja, det er faktisk et mesterværk. Uret bruger nok guld og bling til at tiltrække sig opmærksomhed på ydersiden, mens indersiden er præget af deres egen L121.3 kaliber med mekanisk energi til 70 timer, og så er der jo selvfølgelig selve urskiven med to roterende skiver til at vise blå himmel om dagen og en nattehimmel med laserskårne stjerner om natten. Og hvis guld ikke er bling nok til dig, kan du også vælge det i platin. Det er helt oppe at ringe.