I disse dage med fokus på klima og bæredygtighed, er det hårde tider for de store, benzinslugende bæster på vejene.

Brabus holder dog fast i deres forretning med voldtunede Mercere, og nu er de klar med et sekshjulet monster, der er fuldstændigt ligeglad med brændstofforbruget.

Den hedder helt officielt Brabus XLP 900 6×6 Superblack, og den er baseret på en Mercedes-AMG G 63, der så lige har fået masser af kulfiber, en toptunet motor og en ekstra aksel. Jeps, sekshjulstræk.

Det er altså en voldstor sekshjulstrækker, der alligevel er i stand til at sprinte fra 0-100 km/t på 5,2 sekunder takket være en V8-motor med to turboer, der leverer 900 hestekræfter og et moment på 1.250 Nm. Og den gør det med et ordentligt skud luksus.

Så kan det da godt være, at du kommer på hadelisten hos klimafolket, men det er du sikkert ligeglad med.


Se andre seje sager om: ,