Når luften omkring dig i forvejen er fyldt med vand, kan du vel lige så godt bruge det til noget fornuftigt. Som for eksempel at fylde din vandflaske. Og det er lige præcis idéen bag vandflaskerne fra Fontus, der bruger principperne om kondensering i samarbejde med smart teknologi til at smide fugten fra luften ned i vandflasken, og du kan se mere om konceptet i videoen nedenunder. I følge dem selv skulle det faktisk give en halv liter vand på kun en time. Så er spørgsmålet selvfølgelig, om det der næsten lyder for godt til at være sandt i virkeligheden også bare er en drøm, for indtil videre bugner deres hjemmeside ikke ligefrem med salgslinks. Men de får pluspoint for idéen.
Se andre seje sager om: Fontus