8K TV

Har du problemer med at stille skarpt, når du ser fjernsyn? Så er det nok fordi du ikke har et 8K TV. Det kan også være at du bare har brug for briller, men vi er overbeviste om at det er fjernsynet den er gal med. Indret hjemmet med et 8K TV alter, hvor billedkvaliteten er mere end bare tiptop. Hos Mandesager har vi fundet de vildeste af slagsen, når det kommer til 8K fjernsyn der bare spiller.

8K TV gør 4K firdobbelt så overflødigt

Når der er tale om et 8K TV, er det eliten du har med at gøre. Det er fjernsynets Navy Seal, da Vincis kunst og Burj Khalifa i ét – og er altså både det sejeste, det smukkeste og det største, du kommer til at eje. I hvert fald indtil der lander et 10K fjernsyn.

Et 8K TV har intet mindre end 33 millioner pixels, der forkæler dine øjne. 8K er dermed storebroren inden for UHD-opløsning, som du længe har glædet dig til at møde. Lillebroren, 4K var meget sjov, men nu er det tid til at lege med de store drenge.

Dit nye 8K fjernsyn har fire gange så mange pixels som et 4K og du får derfor en knivskarp og detaljeret opløsning og billedkvalitet. TV’ets pixels er så små, at du faktisk ikke engang kan skelne dem fra hinanden, selvom du står med hele snotten op ad skærmen. Det er altså noget lidt andet end Minecraft-taktikken.

Hvis du er mere nysgerrig på den forunderlige tekniske verden, kan du jo med fordel også lige tjekke de nyeste TV’er ud, hvor du finder alt fra projektorer og digitale billedrammer.

 

Med et 8K TV slipper du for at gnide øjnene

Har du svært ved at stille skarpt med gluggerne og fokusere på skærmen, når trætheden eller tømmermændene melder deres ankomst? Frygt ej. Du slipper nemlig for at skulle gnide øjnene for at stille skarpt, hvis du er den heldige (eller bare godt gearede) ejer af et 8K TV.

Bevares. Det er måske en lidt stor investering, men vi lover, at det er pengene værd. Især når søndagen foregår på langs eller når du inviterer gutterne hjem. Der er næsten altid drengerøvs-garanti ved sidstnævnte.

Vi skriver ofte om de helt store vanvids køb, men du kan faktisk også finde en 8K TV pris, der ikke tømmer sparegrisen fuldstændigt. Du kan jo også sagtens også gøre et kup med et 8K TV tilbud, der rammer timingen perfekt. Så er der også lidt ekstra til film snacks.

 

Det er de færreste mænd, der orker at skulle leve med den lille 22” skærm med 4 pixels, som kæresten har haft i hvad der ligner en menneskealder. Så hvorfor ikke sætte foden i jorden og insistere på ordentlig kvalitet i den velfortjente størrelse og lad hende stå for pyntepuderne. Kompromis er in. Hun vil også sætte pris på 8K, så snart hun opdager alle detaljerne i Paradise Hotel og The Notebook. Ordentligt TV-kiggeri er bare sjovere, når man ikke skal knibe øjnene sammen.

 

8K væg – når et fjernsyn bare ikke er nok

Hvis større per definition er bedre, så er der ingen tvivl om at et 8K TV der fylder hele væggen er bedst!

Du har med garanti allerede hørt om Samsungs “The Wall” eller LG’s “Extreme Home Cinema”, men så længe at der bliver ved med at blive sprøjtet gigant skærme ud, så finder du nyhederne her. Vi sørger for at holde dig opdateret på alt hvad der rører sig af kolossale 8K kanoner, der skyder vanvittig billedkvalitet direkte i øjnene, så man skulle tro det var løgn.

 

En 8K TV væg er til dig, der ikke kan få nok. Det giver en helt anden oplevelse af fodboldkampen, hvor du står side om side med Eriksen på banen, når I sammen jubler over det kongemål, der lige er blevet sparket i kassen. Sådan føles det i hvert fald. Du slipper for den hårde fysiske aktivitet, så du kan egentlig bare læne dig tilbage og nyde kampen – og grine over dem, der er inde og se den i regnvejr. Det er federe på sofaen med en kold i hånden og en 8K skærm der sparker bagdel.

 

Man snakker ofte om at det “ikke er størrelsen, men gørelsen”, men med et 8K TV får du altså maxet ud på begge punkter. Der er bare nogle gange, hvor man ikke kan få for meget af det gode. Og det gør sig især gældende ved et 8K fjernsyn på størrelse med Jesper Buchs ego (koloenormt).

Updating…
  • Ingen varer i kurven.