Biler

0-100 km/t på 3,6 sekunder og en topfart på 316 km/t. Der er fuld knald på det nyeste medlem i Ferrari-familien, og California T ser godt ud, mens den lammetæver asfalten. I forhold til den tidligere udgave er der nemlig lige kommet et ekstra T i navnet, og det dækker over, at der nu er tilføjet en biturbo til den i forvejen vilde V8’er, så den nu yder 560 heste i forhold til de fattige 490, der kom ud fra den forrige version. Det er alligevel noget af et spring, og alle krafterne bliver overført til baghjulene, hvis du er tændt på et par doughnuts. Ferrari California T er desuden udstyret med hardtop, mens der følger et sæt keramiske bremser med som standard. Det manglede da også bare.

Læs mere

Selvom vi endnu ikke kender prisen på den nyeste skønhed fra Mercedes-Benz, kan vi vist allerede godt konkludere, at den er for pebret til at få en plads i garagen. Men derfor er der jo ikke noget i vejen med at savle over synet. 2015-udgaven af S-Klasse Coupé er proppet med lige så meget high tech som 4-dørs-versionen, så du for eksempel får V8 biturbomotoren på 455 heste og et moment på 700 Nm, mens der også er aktiv luftundervogn, head-up display i forruden, panoramaglastag og teknologien Curve Tilting Function til at læner bilen ind i sving som en motorcykel for at holde G-kræfterne på et minimum. S-klassen har sgu altid været et rullende teknologi-bæst, og Coupéen er øjeguf af den bedste slags.

Læs mere

Du kender måske mest Canada for koldt vejr, ahornsirup og ishockey, men efter fire års hårdt arbejde er de nu klar til for alvor at skyde sig ind på verdenskortet over superbiler. Og de har et ret godt skud i bøssen med Felino cB7. De bløde former er smækket sammen af kompositmaterialer med et twist af kulfiber til at give et pænt strømlinet karosseri, der sammen med motoren af aluminium er med til at holde vægten nede på sølle 1.135 kg. i køreklar tilstand. Og nu vi er ved motoren, så er den pumpet op på 525 hestekræfter takket være de 6,2 liter fra V8’eren. Jow tak. Så må vi jo håbe, at canadierne kan få bygget nogle flere eksemplarer end danske Zenvo indtil videre har været i stand til.

Læs mere
Updating…
  • Ingen varer i kurven.