Vespa Elettrica

Ja, den nye Vespa Elettrica er en 100% elektrisk scooter, og den kommer på markedet til oktober. Så mangler Piaggio Group, der jo står bag Vespa, lige at melde noget ud angående prisen, men det er næsten lige meget, for med en så høj blærerøvsværdi spiller det jo nærmest ingen rolle. Vi skal bare have et eksemplar. Vespa Elettrica har en rækkevidde på 100 kilometer, og den er udstyret med lækkerier som et digitalt display og moderne styling, så du kan suse i stil.