Lizzie

Lizzie

Chloë Sevigny – du ved, hende fra den gode gamle Gus Van Sant film, Kids – er klar i rollen som Lizzie Borden, og den første trailer ser du i videoen nedenunder. Nå, hvem er lige hende Lizzie Borden, tænker du så? Jo, hun blev berygtet i slutningen af 1800-tallet, da hun var den hovedmistænkte i retssagen om et øksemord på hendes far og stedmoder, og selvom hun blev frikendt i retten, så var mange stadig overbeviste om, at hun rent faktisk gjorde det. Især fordi der aldrig blev fundet en anden, som kunne have gjort det. Der er biografpremiere på Lizzie d. 14. september.