Highland Park 50 Year Old

Highland Park 50 Year Old

Når du bevæger dig op i de højere luftlag rent whisky-mæssigt, er det svært at komme udenom Highland Park, for de har fyldt flydende lykke på flasker siden 1798, og Highland Park 50 Year Old er en af deres ældste og mest eksklusive flasker til dato. Det er en underdrivelse at sige, at det her IKKE er slave-sprut. Her er hver enkelt flaske signeret af Highland Parks længst siddende destillatør, Max McFarlane, og selve indholdet blev lagret i 1964 på sherryfade af spansk træ, mens det hele bliver serveret i en håndlavet egetræskasse med tilhørende sølvdekanter og en læderindbundet bog med hele historien om tilblivelsen. Det er eksklusivt og dyrt, men der findes også kun 274 flasker i hele verden.