Hvis du mangler et selvlysende bord, kan du bygge det selv. Mestersnedkeren Mike Warren har nemlig lavet en manual til at bygge bordet med det meget passende navn Glow Table, og du får instruktionerne i videoen nedenunder. Det ser da ud til at være overkommeligt. Du skal jo egentlig bare bruge en bordplade, men i dette tilfælde benytter Mike Warren cypres træ, der har været angrebet af svamp, så der er opstået hulrum, og det er disse der bliver udfyldt med et selvlysende materiale. Det er skarpt håndværk.