Fahrenheit 11/9

Fahrenheit 11/9

Michael Moore har tidligere sparket kontroversielle holdninger og afsløringer efter verden med sine dokumentarfilm Bowling for Columbine, Sicko og Fahrenheit 9/11, og nu bytter han om på datoen 9/11 i sin nyeste dokumentar Fahrenheit 11/9. Det hele er i bund og grund en status over USA’s tilstand efter indsættelsen af Donald Trump som præsident, og Michael Moore er ikke overraskende slet ikke tilfreds med situationen. Som altid med Michael Moore, skal man lige have lidt sund skepsis med på vejen, for han har jo helt klart sin egen dagsorden, men der er uden tvivl et eller andet galt i Amerika.