Da 426 HEMI-motoren blev introduceret i 1964, fik den kælenavnet “Elephant” på grund af de store dimensioner og rå muskelkraft, og det er lige præcis sådan et bæst der sidder i den nye Dodge Hellephant. Altså ikke en gammel sag fra 1964, men en spritny crate-motor. Det er også her navnet Dodge Hellephant kommer fra, for det er en sammentrækning af Hellcat og Elephant, og Dodge har bygget den unikke bil til at fremvise på årets SEMA Show i Las Vegas, der startede i tirsdags og slutter i morgen. Og så tilbage til motoren. De kalder den for en 426 Supercharged Mopar Crate HEMI, og den producerer imponerende 1.000 heste med et moment på 1.288 Nm takket være 8 cylindre og et design udelukkende af aluminium. Og det fede er, at fordi det er en crate-motor, så kan almindelige dødelige mennesker købe den og bruge den til hjemmeprojekterne. Og nå ja, så har de jo også lige specialbygget en Dodge Super Charger til at huse motoren, når de fremviser den. Blæret, og den kan du se nærmere på i billederne herunder.

Dodge Hellephant

Dodge Hellephant

Dodge Hellephant

Dodge Hellephant

Dodge Hellephant

Dodge Hellephant

Dodge Hellephant

Dodge Hellephant