Zaha Hadids Capital Hill Residence er endelig færdigbygget

Det kan da godt være, at arkitekten Zaha Hadid døde i 2016 som 65 år gammel, men hendes designs lever videre, og nu er Zaha Hadids Capital Hill Residence færdigbygget efter at have været flere år undervejs. Så er det bare en skam, at hun ikke selv nåede at se det endelige resultat. Til gengæld kan alle os andre nyde godt af synet, for Capital Hill Residence – der i øvrigt er hendes eneste privatbolig fra tegneblokken – ligger på en bakke udenfor Barvikha nær Moskva, hvor det futuristiske design tårner godt op i landskabet, og i bunden finder du køkken/alrum, stue, et bibliotek, børneværelser og en indendørs swimmingpool, mens selve tårnet indeholder et ret blæret master bedroom med en vild udsigt.