Selvom det hedder et vinglas, er der ingen grund til at tage det der med glas bogstaveligt, for beholderen til din vin kan sagtens være lavet af andet end glas. Vi har tidligere skrevet om en variant af rustfrit stål, og nu er turen altså kommet til træ, for WUD Wine Glass består hovedsageligt af mørk valnøddetræ med en stilk af pulverlakeret aluminium, og der er plads til en halv flaske vin i det 23 cm. høje tårn, så du kan skåle i nogle ordentlige mande-mængder i stedet for at sippe dråberne – det lader vi pigerne om.