Da den oprindeligt blev bygget i 1925 var formålet med denne hollandske bygning at fungere som skole, men i dag er der ingen børn i lokalerne. Nu er den nemlig omdannet til bolig, og resultatet ser du i billederne ovenover. Det er de sluppet ganske godt fra. Woning Middelstegracht Leiden ligger i Amsterdam, hvor de heldige ejere har indrettet gymnastiksalen til køkken/alrum og opholdsstue, mens klasselokalerne bliver brugt til værelser og en ret gennemført hjemmebio, og så mange som muligt af de originale detaljer er bevaret og smeltet sammen med moderne af slagsen. Hvis ikke man ville passe godt på arven, kunne de vel lige så godt have raget skidtet ned og bygget nyt, men det er fedt at se, at man holder fast i historiske bygninger.