Wow, sådan en skænk er vi alligevel ikke stødt på før. Den er vild. The Wave Cabinet er bygget af den chilenske møbelmester Sebastian ErraZuriz, der virkelig tryller med håndværket, for skænken er i stand til at transformere sig ved hjælp af relativt små berøringer, og det ser ret surrealistisk ud, når bølgerne ruller. Der bliver desværre kun lavet 100 eksemplarer af det kreative møbel, så selvom prisen endnu ikke er oplyst, bliver det nok et dyrt indslag til indretningen. Men det forhindrer os ikke i at nyde synet.