Det gik hårdt for sig i Waco i den amerikanske stat Texas i 1993, da 76 mennesker mistede livet ved FBI’s raid på David Koresh og hans religiøse kult. Og nu kommer TV-serien om det skræmmende sammenstød. Du kan se den første trailer i videoen ovenover, hvor prominente navne som Michael Shannon, John Leguizamo og Shea Whigham anført af Taylor Kitsch som David Koresh indtager rollelisten. Hvis du kender noget til hele den miserable historie, så ligner det en TV-serie, du bør sætte på listen over ting der skal ses, og det bliver spændende at se, hvilken af parterne serien tager sympati for. Det var jo en håbløs situation, hvor ingen kom ud som vindere.