Hvis du er træt af, at din sedan ikke klarer en tur i skoven, men alligevel ikke er helt parat til at sætte dig ind i en offroader, skulle du måske overveje den nye Volvo S60 Cross Country. Den er nemlig lidt af begge dele. Det er egenlig sedan-versionen af en V60 Cross Country, for her er frihøjden øget med 6,5 cm. i forhold til den rene asfalt-version, og du kan desuden få den potente T5 benzinmotor med 254 hestekræfter, mens der selvfølgelig er firehjulstræk på Volvos nye vildmand. Ellers kunne du jo lige så godt holde dig på de gode veje i din bybil. Hvornår kommer den så? Ifølge Volvo er S60 Cross Country klar hos din lokale forhandler til sommer, så det passer lige med en tur på stranden.