Valgmulighederne er mange, når det handler om destinationen for årets sommerferie, og hvis du ikke har lyst til at ligge på en tætpakket strand, kan du jo søge op i bjergene i stedet. Her finder du nemlig en gennemført feriebolig. Villa Vals ligger 1.250 meter over havets overflade i de Schweiziske Alper, hvor de 160 kvadratmeter beboelse er hugget direkte ind i klippevæggen og forsynet med rigelige mængder beton indvendigt til at binde det hele sammen. Det lyder måske ikke som optimale betingelser for hygge, men som du kan se i billedserien ovenover, er det ret seje omgivelse. Prisen er selvfølgelig også helt oppe i de højere luftlag, så det gælder om at fylde de seks værelser med gæster, så I kan dele regningen. Måske er I endda så heldige, at feltet i årets Tour de France kommer halsende forbi.