Danske Bjarke Ingels er ikke bange for at designe bygninger, der stikker ud fra landskabet, og det har han beviser på over hele kloden. Men du behøver faktisk ikke tage hele vejen til New York for at se hans geniale galskab, for du kan nøjes med et smut til Aalborg, hvor du i bydelen Gug finder det her hus, der lige nu er ved at blive bygget. Det er i hvert fald ikke et almindeligt parcelhus. Villa Gug er på hele 750 kvadratmeter i ret idylliske omgivelser, og den specielle snegleform giver for eksempel plads til en integreret garage og en ret snedig tagterrasse. Det er fedt at se, når nogen bygger udenfor boksen, og så kan det godt være, at formen ikke falder i alles smag, men det er også fuldstændigt lige meget, når dem der skal bo i huset er glade for designet. Villa Gug har i øvrigt fået byggetilladelse fra Aalborg byråd, så nu gælder det bare om at få det smækket op.