En pizza plejer godt nok at være rund, men lige præcis i det her tilfælde, er det til at tilgive en rektangulær form. Verdens længste pizza er nemlig hele 1,8 kilometer lang, og forestil dig lige en rund satan af en pizza med en diameter på 1,8 kilometer. Ja, det er voldsomt. Det gør imidlertid ikke denne moppedreng mindre imponerende, for det tog 6 timer og 11 minutter for 250 pizzabagere i Napoli at smække dyret sammen, og du kan se, hvordan det foregik i videoen ovenover. Hvordan lyder opskriften så? Jo, der blev brugt to ton mel, to ton mozarella, 1,6 ton tomatsovs, 200 liter olie og 30 kilo basilikum. Okay, de kunne godt have givet den et ton pepperoni eller skinke.