Det måtte jo ske på et eller andet tidspunkt. Og det er nu. I videoen ovenover kan du se verdens første faldskærmsudspring fra en drone, der blev eksekveret d. 12. maj af udspringeren Ingus Augstkalns fra en kraftigt modificeret drone fra det lettiske firma Aerones. Det kræver alligevel lidt is i maven. Det kræver også en stærk drone, og den anvendte i videoen kan løfte hele 100 kilo takket være sine 28 rotorer, så du skal nok til at rode lidt med kraften på din egen drone, hvis du vil have den til at løfte dig.