De to første regler i Fight Club er: “You do not talk about Fight Club”. Og undskyld, men dem bryder vi altså nu. Virkelighedens Fight Club hedder nemlig Streetbeefs, og konceptet går i al sin enkelhed ud på, at hvis du har en uoverensstemmelse med nogen, inviterer du dem ind i den her baghave, kaldet Satans Backyard, og så ordner I det med næverne. Når en af jer ryger ned, er tavlen visket ren, og I kan fortsætte med jeres liv. I videoen ovenover kan du se en trailer for 2016-sæsonen i baghaven, men vi må hellere gøre opmærksom på, at der altså er fyre , der slår på hinanden, så hvis du har det skidt med vold, skal du bare springe over. Konceptet blev i øvrigt udviklet af Chris Wilmore, der går under navnet Scarface, fordi han var træt af gadevolden i sit nabolag Harrisburg i Washington, hvor tre af hans venner mistede livet, og på denne måde håber han at få folk væk fra gaderne, så de kan slippe vreden løs i et mere kontrolleret miljø uden våben. Og det får de så rigeligt lov til.
Når du rykker en god PlayStation-aften, kan det jo være meget lækkert med noget pizza. Men hvad så, når dine slices begynder at blive kolde? Jamen, så er det jo …
Læs mereHvis du for eksempel ynder at hoppe en tur i vandet her om vinteren, er det jo nok meget rart med lidt varme – både før og efter. Her er …
Læs mere