I går kom der en meget kryptisk teaser, og i dag har Sony så lige droppet den første trailer til den længe ventede zombiefilm “28 Years Later“.
Den nye film er den tredje i rækken efter “28 Days Later” fra 2002 og “28 Weeks Later” fra 2007. Og ja, du gættede rigtigt – der er gået 28 år siden sidst.
Danny Boyle, der instruerede den første film, er tilbage i instruktørstolen, og manuskriptet er skrevet af Alex Garland i samarbejde med Boyle. Og så er der lige Cillian Murphy, som godt nok fremgår på rollelisten, men ikke rigtigt er med i traileren.
Okay, fans spekulerer i, at han er zombien, der kommer 1:48 inde i traileren, men det er ikke bekræftet.
Så er der til gengæld masser af Aaron Taylor-Johnson i traileren, og Ralph Fiennes, Jodie Comer og Jack O'Connell er desuden også med på rollelisten.
“28 Years Later” har premiere den 20. juni 2025, så sæt kryds i kalenderen, og tjek traileren i videoen herunder.
Se andre seje sager om: danny