Din smartphone har brug for lidt backup, hvis den skal levere musikken til dine undendørsfester. Her kommer Ultimate Ears Boom ind i billedet. Den kompakte højtaler på lidt over et halvt kilo klarer 15 timers afspilning på en opladning, og den er trådløs op til 15 meter. Den praler af at kunne sende musikken ud i 360 grader, så du placerer bare Ultimate Ears Boom i midten af cirklen, og så vil alle gæsterne nyde godt af lydstyrken på op til 88 decibel. Nå ja, den kan også klare lidt væske, men du skal nok alligevel ikke tage den med i poolen.