Der sker mildt sagt spændende ting indenfor transport i den nærmeste fremtid, og nu rører en af de store spillere på sig, for Uber viser deres nye prototype på en flyvende taxi, der skal gøre det muligt at komme hurtigere frem i verden. Og det er faktisk ret fedt. Der er tale om et VTOL-fly – Vertical Take-Off and Landing – med fire rotorer og en cruise-højde på maksimalt 600 meter, og planen er at søsætte tjeneste i 2023 med rigtige piloter bag styrepinden i starten og så gradvist skifte over til autonom flyvning, så den klarer hele turen selv. Måske det så kan lade sig gøre for Uber at operere i Danmark, for så er der jo ingen chauffører.