Okay, vi forestiller os lige, at Lotto-gevinsten er røget ind på kontoen, så nu skal Dankortet på overarbejde. Og U-Boat Worx C-Explorer 5 er en rimeligt sej måde at kaste pengene i havet på, for ubåden har plads til dig selv og 4 kammerater, der kan tage en cruiser under vandoverfladen. I får 360 graders udsyn fra lædersæderne i kabinen, og ubåden dykker snildt ned til 300 meter, mens den tøffer med 3 knob, hvilket ikke er særligt meget, men der er jo heller ingen grund til at have travlt. Ruslands action-præsident, Vladimir Putin, har for eksempel brugt en C-Explorer til at undersøge et skibsvrag i Den Finske Bugt, så du kommer i fint selskab med din egen undervandsfræser.