I 2015 er det 25 år siden, Laura Palmers død satte gang i den vildt syrede FBI-efterforskning i Twin Peaks, og derfor har selveste David Lynch sammensat den her boks med gennemført materiale. Der er 10 Blu-ray-skiver med lyd i 7.1 DTS-HD klemt inde i den stilede boks med billeder fra serien, og du får selvfølgelig alle afsnit plus ekstra-materiale med alternative og slettede scener, mens der også lige er en ekstra featurette med David Lynch og skuespillerne, som aldrig før er blevet udgivet. Og hvis du synes, Twin Peaks var skummel nok første gang den røg på skærmen, så vil den forbedrede kvalitet og en kæmpe fladskærm bare gøre det endnu mere krads.