Du kan bide dig selv i røven på, at robotter bliver et udbredt værktøj i din dagligdag indenfor en overskuelig fremtid, og nu fremviser den japanske bilgigant den nye Toyota T-HR3 Partner Robot, der giver et glimt af, hvad der venter. Deres video er faktisk lige så skummel, som den er imponerende. Du fjernstyrer nemlig robotten via Virtual Reality, og det ligner nærmest noget fra SciFi-filmen Surrogates med Bruce Willis. Toyota T-HR3 Partner Robot er da også beregnet til at assistere folk med hæmmet bevægelse til at udføre almindelige opgaver, så måske den helt kan gøre det muligt at leve et liv uden at forlade hjemmet.