Så skete det. Mobiltelefonen er officielt rykket ind i din brødrister. Toasteroid er nemlig verdens første smarte toaster, der forbinder sig til din mobiltelefon, så du for eksempel kan styre, hvor ristet brødet skal være direkte fra appen på mobilen. Det giver også den sidegevinst, at du kan vælge motiver, der skal ristes ind i brødet, og her er frit slag til at vælge, så du kan lave alt fra emojis til billeder eller små beskeder. Har du brug for den? Nej. Vil du gerne have den? Ja, for pokker.