To soldater i skikkelse af Aaron Taylor-Johnson og John Cena (jeps, det er ham wrestleren) havner pludselig i skudlinjen af en krybskytte, hvorefter den ene gemmer sig bag en mur, mens den anden er såret og bliver brugt som lokkemad ude i det åbne. Så kort kan man egentlig beskrive den nye film The Wall, og du kan se den første trailer i videoen ovenover. Det behøver egentlig ikke være mere indviklet at lave en god film – bare se på Phonebooth fra 2002 med Colin Farrell. Filmen er i øvrigt instrueret af Doug Liman, der også stod bag glimrende film som The Bourne Identity og Edge of Tomorrow, og den får premiere i biograferne 10. maj. Det ender selvfølgelig sikkert med, at amerikanerne får has på muslimen i sidste ende, sådan går det jo altid i amerikanske film, men den ser stadig ud til at være fed.