Det Nordiske køkken er fyldt med lækkerier, men hvis du alligevel ikke har råd til at rende på Noma efter dit fix, kan du bare lave retterne derhjemme. Og det sørger kogebogen The Nordic Cookbook fra svenske Magnus Nilsson for med over 700  opskrifter fra Danmark, Sverige, Norge, Finland, Grønland, Island og Færøerne, og det betyder i praksis, at du har nok at vælge imellem til at servere en ny ret hver dag i to år, før du er nødt til at genbruge. Det burde være nok til at holde dig kørende i køkkenet.