Vi har set en masse koncepter på flyvende biler, men det her er alligevel den første helikopter-motorcykel, vi er stødt på, og The Helicycle er gennemtestet og klar til bestilling lige nu. Jow jow, den koster lidt, men sådan er det jo med flyvende transport. Der er plads til to personer i maskinen, og det tager omkring 10 minutter at omdanne asfaltfræseren til en fuldt funktionsdygtig helikopter med  350 km. som den maksimale rækkevidde, så du kan flyve fra den ene ende af Danmark til den anden. The Helicycle vejer kun knap 700 kg. takket være et chassis af titanium og aluminium, mens der er smidt kulfiber på ydersiden, og det eksklusive materialevalg er selvfølgelig også en stor del af prisskiltet – selvom en flyvende motorcykel måske er nok i sig selv.