Golf bliver pludselig noget mere spændende, hvis du pløjer banen rundt i The Golf Cart Hovercraft. Det er nemlig en golfbil, der kan flyve. Ja, måske ikke flyve, men det er i hvert fald en luftpudebåd, der er specialdesignet til at fragte fire personer og alt deres udstyr rundt på en golfbane, og det er rimeligt sejt. Du kan selvfølgelig også bruge den udenfor golfbanen, hvor motoren på 65 hestekræfter kan fyre den op på over 70 km/t, og det pebrede prisskilt inkluderer en trailer, så du kan rykke legetøjet med dig overalt.