Hvis du savner en endnu mere kompleks oplevelse, når du drikker Single Malt, er den nye The Glenlivet Code lige noget for dine kræsne smagsløg. Her er det nemlig ikke kun indholdet i flasken der lokker. Det er britiske Alan Turing der er inspirationen til det hemmelighedsfulde koncept – du ved, ham matematikeren der brød tyskernes Enigma-kode under Anden Verdenskrig, var med til at grundlægge datalogien og opfandt Turingtesten – og derfor skal du bryde en kode for at afsløre informationerne om whiskyen i flasken. Ja, det er meget connaisseur-agtigt. Men på den anden side set, så er det virkelig fed underholdning for kendere, der savner noget mere spænding i deres gyldne dråber.